308 Mott street

Exploring..

Så kom Wad og Jakob, hvilket blev fejret med en tur på Tao. Grundet manglende lyst til at ligne japanske turister og for at undgå kronisk nedsunken skulderen, lader vi Mortens store kamera blive hjemme når vi skal ud og spise og i byen! Så billeder om aftenen er sparsommelige i antal men selvfølgelig i bedste iPhone kvalitet – mangler virkelig et lille kamera…

Dagen efter gik vi en lang tur, fra SOHO gennem little Italy, Chinatown og Wall street til Ground zero for så at gå tilbage til Greenwich Village. Vi fik selvfølgelig også shoppet på vejen (UDEN at jeg købte noget).. Helt flade efter den lange dag, endte vi med hente mad i mit lokale supermarked, som vi spise hjemme! Mit lokale supermarked er “desværre” Whole Foods, som er et stort økologisk (alt for dyrt) supermarked – girls you gonna love it!!!

Nytårsdag gik med – guess what?!…. at shoppe lidt igen – heller ikke dér købte jeg noget. (Sandheden er, at jeg har set verdens lækreste pelsvest, som jeg pt. ikke har råd til, men hvis jeg nu holder inde med at købe mere og den kommer på udsalg, så kan jeg slå til i en fart og med god samvittighed.) Om aftenen spise vi på Lavo og tog derefter på en club i kælderen på et hotel, hvor Adrian Grenier’s (Nate fra the Devil Wears Prada) band spillede nytåret ind. Robert havde købt os et bord, som inkluderede 3 flakser grey goose og 3 flasker champagne, men da der var fri bar til kl. 24.00 fik vi langt fra drukket os gennem alle de flasker.. Det var en super god aften, men underligt at vide, at I alle allerede var i det nye år og formentlig sov, da vi, med skrig og skrål og efterfølgende kys og kram, hoppede ned fra sofaerne kl. 24.00 NYC-tid.

Håber, at I alle havde en god aften!!

Venter med spænding på at starte 2011, som med sikkerhed bliver et anderledes år fyldt med nye oplevelser..

[slideshow]

   

2 kommentarer

  • KJD

    Det kan man ALDRIG vide… Ser jeg fuld ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Ja det ser ud til at du nyder den… Men sig mig, er du lidt fuld???? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

308 Mott street