Dinner for two..

Så kom dagen, hvor Morten rejste hjem.. Øv øv øv, det har været en meget dum dag og jeg må indrømme at humøret ikke har været helt i top.

Men laaange samtaler på skype og en tur på gaden har dog hjulpet lidt. Jeg er nu ved bedre mod og prøver at se frem til mit eventyr alene. Da det er helligdag på mandag skal jeg først mødes med Greg fra NYU på tirsdag kl. 10, hvilket jeg ser frem til. Inden da står weekenden på shopping med Pernille (fra Deloitte), som er i New York efter et kursus i Atlanta. Jeg tror nu mest, at jeg skal nøjes med at holde poser og se glad ud, for pungen er tom.. Søndag skal jeg til middag og i byen med Caro, Michala og Claudia – som jeg kender gennem Morten. Jeg har også lidt afhandling jeg skal se på inden tirsdag, så jeg skal nok få tiden til at gå med hyggelige ting og søde mennesker omkring mig 🙂

Tænker nu alligevel hele tiden tilbage på de sidste dage, hvor Morten og jeg rigtig har hygget os. Vi har gået rundt i byen og haft nogle rigtig hyggelige middage sammen – bare os to. Vi har bl.a. både været på en typisk amerikansk burgerbar og på Michelin stjerne restaurant. Åh, det var skønt!!! Glæder mig allerede til han kommer tilbage, selvom der er meget længe til…..

[slideshow]

Sin City

Puha, så kom vi hjem fra Vegas, som udover at have dårligt telefonnetværk er en by, som har ALT andet i mega format og i en meget koncentreret form. Det er noget af det vildeste jeg nogensinde har set og man må sige, at byen lever op til sit rygte..

Jeg må allerede nu melde ud, at hr. og fru fotosafari ikke har levet op til deres standard med hensyn til billeddokumentation og selv om et billede siger mere end 1000 ord, så bliver dette ikke ? i mangel på billeder – et MEGET langt blogindlæg.

Vi havde 3 overnatninger i Vegas, den første på Luxor og de to sidste på Venetian. Det første hotel var rigtig fint men det skulle hurtigt vise sig at Vegas standarden er anderledes end alle andre steder og da vi kom til Venetian fik vi et værelse, som er større end min lejlighed på Mott street. To store senge med et mega tv foran, en stue med udsigt over Vegas med tilhørende hjørnesofa, kontorhjørne og spisebord med 4 stole og selvfølgelig minibar og tv. Badeværelset blev lukket af to dobbeltdøre med fulde spejle, hvor to håndvaske, badekar, bruseniche, sminkebord og selvfølgelig et tv mødte os samt endeligt et separat toilet. Christian havde sørget for at vores værelse inkluderede morgenmad for 2 personer serveret på spisebordet i vores værelse samt en gratis 3 retters middag på et af hotellets restauranter. (Her fik vi den lækreste gratinerede løgsuppe!!!)

Tiden gik med hvad man kan forvente, shopping, casino, drinks, biofilm på hotelværelset og roomservice?  De timer hvor drengene var på den store elektronikmesse, hyggede jeg mig på hotel værelset med en tøsefilm, lidt yoga og hold nu fast Bollywood dance samt et dejlig langt karbad med min nye bog!

For de nervøse sjæle kan jeg forsikre jer om, at vi ikke har brugt alle vores penge og derfor kan NYC eventyret fortsætte uden kvaler 🙂 Med 24 timer åbent over alt, var vores lykke gjort og vi har i en kort stund været i verdens største tivoli for voksne. Der skal i denne forbindelse lyde en særlig tak til Christian for at henvise mig til Indiana Jones maskinen ? som kort tid efter spyttede $ 160 ud til mig!!!

Glæder mig allerede til at komme tilbage med Sølve i April.

[slideshow]

Da vi ankom til Soho New York havde både Morten og jeg følelsen at at vi var kommet “hjem”. Det er skønt at vide, at man så hurtigt kan falde til et nyt sted og at jeg nu er begyndt at få følelsen af at dette sted skal være mit hjem det næste halve år.

Gode gaver er værd at vente på…

Tirsdag den 4. januar var dagen hvor Morten skulle indløse sin julegave ? billetter til New York Knicks mod San Antonio Spurs i Madison Square Garden. Christian og jeg havde købt billetterne ved siden af, så ikke det blev en solo oplevelse 🙂 Glade og forventningsfulde tog vi af sted til den store arena midt på Manhattan.

Vi var der i god tid, så der var både tid til at købe en stor orange hånd, en cola, to øl og en hotdog med ketchup, sennep og smeltet ost. Der bliver IKKE sparet på kalorierne.. Vi fandt vores pladser, som var overraskende gode og allerede dér 30 minutter inden kampen startede, var vi underholdt – både på banen og på de store skærme i loftet var der konstant underholdning. Selvom der var mange fripladser (og jeg allerede havde udset os hvilke pladser, vi skulle ?overtage?, hvis de alligevel skulle være tomme og ensomme når kampen gik i gang) blev der fuldt hus og stemningen var for vild.

Foruden en rigtig god og tæt kamp, hvor Knicks vandt ? var det en super oplevelse.

For det første kunne man købe ALT indenfor kategorien kaloriefyldt mad. Der var de traditionelle hotdogs og så var der en bod med italiensk, en med mexicansk osv. Jeg fik selvfølgelig sushi 🙂

For det andet var der i pauserne ? både de officielle pauser og når der var timeout ? det ene underlige indslag efter det andet. Banen blev fyldt op med enten cheerleaders, akrobater, en sang-talent konkurrence for børn, nogle som skød t-shirts op til publikum og meget mere. De havde endda lavet ?showet? bedst klædte Knicks, som i sin enkelte form gik ud på, at man så en kort film af tre forskellige spillere, som havde valgt noget Hugo Boss tøj og så skulle man stemme (ved at klappe og råbe) på den af spillerne, som man synes havde valgt det pæneste sæt tøj?

[slideshow]

Mættet af oplevelser efter kampen tog vi på Mc D og derefter mødtes vi med Robert, Naomi, Wad og Jakob på toppen af et hotel i meatpacking til coctails og øl..

Exploring..

Så kom Wad og Jakob, hvilket blev fejret med en tur på Tao. Grundet manglende lyst til at ligne japanske turister og for at undgå kronisk nedsunken skulderen, lader vi Mortens store kamera blive hjemme når vi skal ud og spise og i byen! Så billeder om aftenen er sparsommelige i antal men selvfølgelig i bedste iPhone kvalitet – mangler virkelig et lille kamera…

Dagen efter gik vi en lang tur, fra SOHO gennem little Italy, Chinatown og Wall street til Ground zero for så at gå tilbage til Greenwich Village. Vi fik selvfølgelig også shoppet på vejen (UDEN at jeg købte noget).. Helt flade efter den lange dag, endte vi med hente mad i mit lokale supermarked, som vi spise hjemme! Mit lokale supermarked er “desværre” Whole Foods, som er et stort økologisk (alt for dyrt) supermarked – girls you gonna love it!!!

Nytårsdag gik med – guess what?!…. at shoppe lidt igen – heller ikke dér købte jeg noget. (Sandheden er, at jeg har set verdens lækreste pelsvest, som jeg pt. ikke har råd til, men hvis jeg nu holder inde med at købe mere og den kommer på udsalg, så kan jeg slå til i en fart og med god samvittighed.) Om aftenen spise vi på Lavo og tog derefter på en club i kælderen på et hotel, hvor Adrian Grenier’s (Nate fra the Devil Wears Prada) band spillede nytåret ind. Robert havde købt os et bord, som inkluderede 3 flakser grey goose og 3 flasker champagne, men da der var fri bar til kl. 24.00 fik vi langt fra drukket os gennem alle de flasker.. Det var en super god aften, men underligt at vide, at I alle allerede var i det nye år og formentlig sov, da vi, med skrig og skrål og efterfølgende kys og kram, hoppede ned fra sofaerne kl. 24.00 NYC-tid.

Håber, at I alle havde en god aften!!

Venter med spænding på at starte 2011, som med sikkerhed bliver et anderledes år fyldt med nye oplevelser..

[slideshow]

    Newer posts