Skal jeg puste?

Til ære for en af pigerne (som i denne sammenhæng ønsker at være anonym – men lad os bare kalde hende ?Rikke?), ønsker jeg at illustrere, hvordan en direkte oversættelse af et dansk udtryk i visse tilfælde, kan have en helt anden (og uheldig) betydning.

Scene: 7 piger til party brunch i Meatpacking søndag eftermiddag på en restaurant fyldt med smukke gæster og tjenere. Vi har spist og fået cocktail og ALLE i hele restauranten danser på sofaer, stole, borde mv. til den ekstremt høje musik (selv vores smukke gravide piger giver den gas på sofaen!!!).

Rikke danser helt vildt og får på en eller anden måde kastet sine svingende hofter ind i vores tjener, som bliver skubbet til siden. Han bøjer sig ned og tager sig til knæet for at indikere ? Av dér.. Rikke bøjer sig også ned mod hans knæ for at illustrere ?ups, det er noget rod ? er du ok??, hvorefter hun i sin egenskab af (beruset) mor til to små børn får omformuleret og oversat det danske udtryk:? Skal jeg puste på dit knæ?? til ?Should I blow you??

Det var en skam, at hun lige fik oversat lidt forkert dér – til gengæld glædede hun sig over, at hun fik sagt det rigtig højt?

Til den nysgerrige, blev det heldigvis ikke nødvendigt for Rikke at ?puste vores tjener?, så meget havde han heller ikke slået sig ? selvom han så lidt hvid ud i hovedet, da han hurtigt gik fra hende 🙂

6 and the City

Så kom dagen endelig hvor mine 6 skønne tøser landede i Newark? Jeg ved hverken, hvor jeg skal starte eller slutte ? men ved med sikkerhed: I LOVE IT!!!!

På listen over ting vi har lavet fra fredag aften til tirsdag eftermiddag er bl.a.:

  • Loppemarked i Brooklyn ? check!
  • Middag med CPH og NYC pigerne ? check!
  • Cocktails ? check!
  • Gospel i Harlem ? hvor mere end én fældede en tåre (AMEN)? check!
  • Gåtur gennem Central Park ? check!
  • Party brunch med meget stort P ? check!
  • Shopping ? check!
  • Flere cocktails ? check!
  • Øl, billard, mikroovnsburgere og kolde pomfritter i lettere beruset tilstand søndag aften ? check!
  • Tøsefilm i biografen på Time Sqaure? check!
  • Sightseeing for pigernes vedkommende ? check!

Med 6 piger på besøg er der selvfølgelig en del koordinering og det er ikke hele tiden, at alle vil det samme. Når jeg nu også går på arbejde om dagen, synes jeg, at tiden går alt for hurtigt ? får jo slet ikke talt nok med alle? Argh!!!!!

I aften skal vi ud at spise, med cocktails før, under og efter middagen. Og hvad er mere oplagt end at tage på Buddakan (hvor Carrie og Mr. Big har rehursal dinner i Sex and the City the movie)??!! Glæder mig til i aften 🙂 MEN, glæder mig IKKE til i morgen tidlig, når jeg skal på arbejde?

Small cup-cakes & Little Italy

Mad, mad, mad, det gør Katja glad? Og jeg har været SÅ glad de to sidste dage 🙂

Fredag kommer mine dejlige piger over for at besøge mig, hvilket er starten på en lang stribe besøg. Oprindeligt var planen derfor, at jeg skulle bruge denne uge hjemme for at slappe af og se tv. Men, det er ikke blevet til så meget. Jeg er ?desværre? blevet lidt for god til at nyde mit eget selskab, så har været på date med mig selv de to sidste dage.

I går gik jeg op til Union Square efter arbejde. Der spiste jeg thai og fik selvfølgelig ikke mindre end tre dejlige forretter. Kunne på ingen måde spise op og måtte takke nej til at få madden med mig, da jeg skulle direkte i biografen. Tænkte, at en pose med spicy blæksprutteringe næppe ville blive populær i den mørke sal. Selvom jeg nu ikke synes, at en blanding af smør-popcorn og friture lyder helt af vejen? Jeg så ?The Linclon Lawyer? og sad ved siden af et par, som havde taget deres eget mad med ? fyren havde en skål med blandet salat og pigen havde en hjemmebragtpose med popcorn, I ved en frysepose af den gennemsigtige slags. Et kort øjeblik fortrød jeg, at jeg ikke havde taget mine blæksprutter med bare for at overgå dem 🙂

Efter arbejde i dag gik jeg ned til det lille vindue, hvor man kan købe mini cup-cakes i mundstørrelse. Købte seks og fik dem med i en lille kasse, så jeg kunne nyde dem til en kop kaffe hjemme, i stedet for at stå på gaden og kaste dem i munden som en anden grådig tøs. (Ikke at jeg ikke har kastet dem i munden, som en anden grådig tøs hjemme ? forskellen er bare, at hjemme var der ingen som kunne se det). Da jeg stod i cup-cake køen så jeg ind i en restaurant, hvor der sad en fyr og spise spaghetti bolognese og så fik jeg mega meget lyst til det. Da jeg så talte med Morten fortalte han, at han havde fået spaghetti bolognese til aftensmad ? så det som et tegn!!!! Gik derfor ned til little Italy her til aften for at spise dam dam dam spaghetti bolognese og hvidløgsbrød.

I morgen har jeg en sushi date med Mathilde. Så det der med at blive hjemme og slappe af inden pigerne kommer, det må være torsdag, hvor jeg alligevel skal have vasket sengetøj mv. og gøre lidt rent (dvs. feje).

[slideshow]

Millbrook!

Michala har brugt mange somre i Millbrook, som ligger up-state New York. Her har hun redet og undervist og lært en hulens masse dejlige mennesker at kende, hvilket bl.a. også er årsagen til, at hun har besluttet sig for at slå sig ned i New York på ubestemt tid. Nu har hun sammen med Leo – den sødeste mand fra Argentina – et hus i Millbrook tæt på den ?gård?, hvor hun stadig underviser og ridder i weekenden. I denne weekend tog hun mig med til Millbrook?.

Vi mødtes fredag efter arbejde og kørte af sted i hendes chefs? bil, som vi var så heldige at låne. Turen tog et par timer og det var sjovt at se den store by forvandle sig til forstad og dernæst bjerge, skov og søer. Inden vi var ved Michalas hus, stoppede vi lige på tanken for at købe nogle øl. Michala og tankpasseren kender hinanden på fornavn og der var både hånd og hilsner og snik-snak med os begge. Så var vi for alvor kommet på landet 🙂

Da vi kom op til huset, havde Leo lavet dejlig argentinsk mad til os + dessert.. umh? Vi hyggede os med øl og jeg så billeder fra ?gamle? dage og hørte historier, om alt det der sker om sommeren og hvordan alle kender alle osv.. Det var simpelthen så hyggeligt!

Begge dage har vi været nede i stalden, hvor Michala har undervist over flere omgange. Jeg har brugt ventetiden på at gå lidt rund i området, tale med Leo (som arbejder dér), to piger som også arbejder dér og dem som skulle undervises. Jeg brugte selvfølgelig også tiden på at læse en meget interessant artikel om international skatteret på kontoret med udsigt til ridehuset. Hvem kan leve en dag uden skatteret?!

Michala havde sørget for, at jeg også kunne komme ud at ride. Mens hun underviste, blev den hest, jeg skulle ride på, hentet ind fra folden. Så kunne jeg rigtig stå at pusse og nusse om den og gøre den klar til, at jeg skulle ride… Kan slet ikke huske hvor længe siden det er, at jeg sidst har siddet på en hest!! Men nøj, hvor var det fantastisk!!! Jeg må indrømme, at selvom det (sikkert) hurtigt kommer tilbage, så synes jeg ikke, at det kom hurtigt nok. Jeg fik sprunget nogle små spring og jeg faldt ikke af ? men et kønt syn, det var det ikke.. (Til gengæld har jeg allerede annonceret for Morten, at vi skal have en hest, når vi bliver voksne?)

Ellers har vi været ude at spise og Michala har kørt med mig rund i området, så jeg har set, hvor hun har sin gang og hvor hendes veninder bor. Det er et helt fantastisk sted og jeg kan sagtens se det vidunderlige i at bo på Manhattan fra mandag til fredag og så i Millbrook i weekenden. (Særligt, hvis man som mange af dem, der bor her ? har råd til personale, pool, heste osv.) 🙂

Michala, tak for en skøn weekend. Jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang, jeg har været i Millbrook ? Morten og jeg kommer 100 % tilbage og ser en polokamp eller to til sommer 🙂

[slideshow]

Så kom foråret..

Og forhåbentlig bliver det indtil sommer. Vejrguderne har jo én gang snydt os med sol og 17 grader i to dage, hvorefter det blev koldt igen. Denne gang synes jeg nu, at kalenderen er med os?

Det er som om, man bliver mere glad når solen skinner. Man bliver også mindre bekymret = jeg kom til at købe et par sko i dag. Sandheden er, at jeg faktisk er lidt stolt af mig selv. I går da Michala og jeg var i China Town for at spise, kom vi lige et smut forbi en second-hand butik på Mott street. Dér i hjørnet stod der et par sååå fine second-hand YSL sko PRÆCIS i min størrelse. Jeg købte dem ikke, men besluttede mig for at tænke over, om jeg virkelig behøver dem. Det gør jeg!! Gik tilbage i dag og købte dem og er sååå glad for dem. Måske de ikke er helt billige taget i betragtning, at jeg ikke er den første ejer af dem, men jeg har stadig sparet 80 % i forhold til et par nye YSL sko.

Her til aften har jeg lavet mig lidt mad hjemme i form af rester – i forsøg på at minimere skaderne i budgettet efter mit sko indkøb. Om lidt skal jeg ned i den lokale bio og se Blue Valentine 🙂 I morgen skal jeg spise frokost med en tidligere kollega fra ATP REP, inden jeg skal up-state med Michala hele weekenden. Dvs. der er ingen coctails og klubber til mig i denne weekend, hvilket budgettet også har godt af.. (Måske jeg kunne blive den nye vært i ?luksusfælden?, jeg synes selv, jeg har ret godt styr på det med finanserne?)

[slideshow]

Skal i øvrigt have mine nye sko på i biografen ? ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden..

Older posts