Ude godt men hjemme bedst

The melting pot..

Så kom jeg godt tilbage til 308 Mott street og må i den forbindelse takke SAS for at vise Due Date, Black Swan og The King?s Speach. Hint, bagerst i flyet bliver der efter den første servering af mad stillet slik, snacks og drikkevarer (uden alkohol) frem GRATIS? KUN for at undgå risikoen for blodpropper i benene gik jeg ret ofte derned?

I går aftes mødtes jeg med Michala efter arbejde. Synet af de høje bygninger ved 52 st. mindede mig om, at jeg igen er tilbage? Mix og jeg fik et glas vin på den bar, hvor Mix og hendes kollegaer ofte får ?fyraftens øl?. Derefter fik vi Kopas (Korean Tapas), mens vi fik talt om alt det, som vi har oplevet i hinandens fravær.. På denne koreanske restaurant sad der seriøst minimum én koreaner ved hvert bord, ja selv ved vores!!! På et tidspunkt kom der en tjener hen og vi spurgte om spicy mayo, det forstod han ikke og hentede en anden tjener. Ved nærmere eftertanke, har han sikkert troet, at jeg kunne tale koreansk og ikke kun dansk og engelsk?

I morges fik jeg endelig taget mig sammen til at tage mit ubrugte løbetøj og mine ubrugte løbesko på (det hele er købt i december). Jeg tog det ikke bare på, men løb også en tur.. Skulle til min store glæde prøve iPod+Nike for første gang. Sagt på en måde så jeg forstår det, så er det en chip som ligger i skoen, som kan tale med min iPod og registrere hvor jeg løber, hvor langt og hvor længe. Den er så klog at den automatisk opdaterer sig, når jeg sætter min iPod til computeren, så jeg på Nike?s hjemmeside kan se ?al? min træningsaktivitet. Et skuffende syn iøvrigt!!!

Jeg havde på forhånd planlagt en lidt kortere rute på ca. 3 km langs et park-agtigt område mellem Lower East og Chinatown. Vejret var godt, så på alle bænke sad der ældre mænd og læste aviser. Først løb jeg forbi en basketballbane hvor en masse (meget solbrune) drenge med alt for store busker spillede, så en fodboldbane med kunstgræs, så en stor legeplads og til sidst en stor plads, hvor der stod en masse gamle (kinesiske) damer med wanna be sværd og lavede Tai Chi. I træerne omkring denne plads hang der kinesiske farvede rispapirslamper. På vejen tilbage så jeg endnu engang nogle sætte op til at filme et eller andet (ingen kendte endnu). Tænk, at man på så kort afstand kan se må mange forskellige mennesker og kulturer – så underlig en oplevelse, glemte NÆSTEN at jeg ikke kunne trække vejret…

Skuffet skuffet skuffet! Selv det meget simple iPod+Nike er åbenbart for avanceret til mig. Havde startet skridttælleren i stedet for løbeprogrammet. Så ?min? Nike-side er stadig et skuffende syn ? der fremgår det fortsat, at jeg IKKE har løbet. Til gengæld har jeg taget en masse skridt på forholdsvis kort tid. Nu har jeg fundet ud af hvordan man gør, til næste gang jeg skal ud at løbe. Håber at min iver på at se, hvordan dette iPod+Nike virker, medfører, at der ikke går lige så lang tid som sidst..

Sidder lige nu og skriver dette blogindlæg på en lille italiensk cafe (Cafe Fiat) på Mott street. Har lige spist spaghetti med kødboller og sidder nu med min computer, en latte og et stearinlys og nyder stemningen og lyden af de italienere som sidder deler mad og taler ved de andre borde. Hver gang der er nogle, som forlader stedet, rejser ejeren (som sidder ved bordet ved siden af mig) sig op og går hen og giver hånd og siger tak for i aften. 🙂

Det er som om byen er så uoverskuelig stor, men hver gang man træder ind på en lille cafe eller en lille restaurant træder man ind i et nyt lille lukket univers, hvad enten det er koreansk, italiensk eller noget helt andet? I love it!!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ude godt men hjemme bedst