R/Loyalitets test

Wuhu!!! Jeg må have bestået den ultimative R/Loyalitets test? Stod op kl. 5 for at se den røde løber og Willy og Katy sige ja til hinanden?

Mangler kun mine royale veninder, lidt jordbærkage og lidt mindre søvn i øjnene.

Det mest fantastiske er, at jeg kan nå at se ALT om det royale bryllup, lukke Gigis handyman ind kl. 09.00 (han skal lave mit afløb på badeværelset ? det kunne ikke holde til alle de langhårede piger og er nu stoppet) og være klar til at frokost seminar på NYU kl. 13.

Day at the museum..

I dag tog Mathilde og jeg tidligt fri fra arbejde, så Morten, Mathilde og jeg kunne få en dag på ?American Museum of Natural History?. Jeg underdriver ikke, når jeg siger, at vi alle tre er meget glade for, at alle dyr og skeletter er meget ?døde? om dagen?

[slideshow]

PS. Fandt aldrig den lille udstoppede cowboy som ligner Owen Willson til forveksling..

Påske

I år har påsken været meget anderledes end den plejer. Men det betyder nu ikke, at alle traditioner helt har været glemt eller negligeret? Faktisk vil jeg sige, at Morten, Anja, Tine og jeg har været gode til at huske på, hvad påsken handler om!!! (Eller det jeg mener er, at vi har været gode til at huske, hvad ?danskerne? normalt gør i påsken ? tro endelig ikke, at vi har været i kirke og sørget over og takket for, hvad Jesus gik igennem for menneskeheden på denne tid for mange år siden?)

For det første har jeg modtaget et stort påskeæg fra mine forældre, selvom jeg ikke erindrer at have sendt noget gækkebrev. Så på den front er alt ved det gamle (ligesom både min søster og jeg sjovt nok begge (stadig) får ?mandlen? juleaften).

For det andet har vi været sammen med (nogle af) dem vi holder af ? hinanden.

For det tredje har vi grint og hygget! Vi var bl.a. på ?the Broadway Comedy Club?, hvor vi fra ALLER forreste række nød, nachos, øl, drinks, bløde mikroovns opvarmede burgere, spyt fra scenen og en masse grin?

For det fjerde har vi sørget for, at vejret i New York har været samme standard som det danske sommervejr ?plejer? at være, hvilket vil sige en god blanding af sol, blæst, regn og torden ? selvom det virker som om, at ALLE i Danmark nyder et traditionsbrud på denne front.. Forstår det ikke?

For det femte har vi spist en masse æg (og ting, som ligner æg), her i blandt æg i flere afskygninger til brunch på Pastis, æg til morgenmad på 308 Mott st., Jelly beans (som ligner likøræg, da Morten lavede blindtest for Anja og Tine) og M&M?s (dem med mandler ligner altså æg en lille smule).

For det sjette har vi haft tømmermænd (mere end én gang) ? særligt dagen efter middag på MPD med efterfølgende fest på Avenue, hvor Morten og Anja delte en limo hjem fra byen EFTER Tine og jeg var gået? (De skulle selvfølgelig liiiige se, om de kunne drikke resten af den liter vodka, vi havde. Dumt forsøg men MEGET god underholdning da de kom hjem.. Tak Anja – Tine upload den video NU!!!!) 🙂

For det syvende har vi droppet planlagt tur i kirke påskesøndag til fordel for mere søvn: Tine og Anja havde plan om at tage til Harlem for at høre Gospel inden de skulle hjem. Men de ændrede planer..

En tradition, som jeg er meget ked af ikke er blevet overholdt, er den danske påskeFERIE ? der har kun være én helligdag (fredag). Forstår altså ikke hvorfor de danske helligdage endnu ikke er kommet til New York, troede ellers at danskernes mest populære feriemål for tiden er New York ? hvorfor gælder det ikke også for helligdagene.. (Næste gang jeg skal have gæster og de spørger:? er der noget vi skal tage med??, så bliver svaret:? JA, en helligdag eller to!!? (og her taler vi altså om den slags helligdage, hvor man holder fri og samtidig modtager fuld løn og ikke den slags helligdage, som sjuskede håndværkere efterlader sig ? selvom udtrykket i begge tilfælde fint illustrerer min pointe).

[slideshow]

Waldorf salat på Waldorf Astoria

Søndag var Morten og jeg på Waldorf Astoria og fik den vildeste brunch? Det var en overdådig buffet med én kok, som lavede æg, én kok som lavede pandekager med karamelliseret og flamberet frugt, én kok, som skar kød og én kok, hvis job kun var at åbne østers?

Med fyldte maver gik vi en tur med Michala og fik da også plads til lidt pommes og vin 🙂

[slideshow]

Weber-hygge også med grill..

En ulykke kommer sjældent alene ? og det gælder åbenbart også for gæster (som på ingen måde kan kategoriseres som en ulykke). Torsdag (dagen efter Mortens ankomst) kom min søster (Gubbi) og hendes veninde Tine. Alle var selvfølgelig henrykte over, at vi alle fem, inkl. kufferter mv. i en nat skulle dele mine 35kvm!!!! Det var faktisk slet ikke så slemt, som det lyder (siger jeg, som sov i soveværelset sammen med Tine og Gubbi mens Morten var henvist til den ALT for korte madras i ?stuen?).

Om aftenen spiste vi japansk BBQ og nød coctails og på den måde fik vi sagt rigtig godt velkommen til Gubbi og Tine og ?tak for en god uge? til senior Weber. Morten havde glemt, at han var i byen med tre tøser og én gang forældre, som ikke indtager samme mængde føde, som hans venner ? så efter han havde bestilt ?meat lovers? ?menuen var han mere end sikker på, at der var mad nok..

Eller jeg troede, at der mere end rigeligt og at alle havde spist til bristepunktet, men efter jeg så, hvad Tine havde købt i M&M butikken dagen efter, må jeg indrømme, at jeg blev lidt nervøs for, om hun overhoved blev mæt..

Fredag efter vi havde vinklet farvel til mine søde svigerforældre stod det på COCTAILS!!! Vi spise på Stanton Social, fik drinks på Plung bar og sluttede af på Le Bain til vi IKKE kunne mere.. Havde advaret pigerne om, at drinksene i NYC er MEGET stærkere end i DK, men lige lidt hjalp det. Morten måtte slæbe tre lettere overrislede piger hjem i en taxa. Tine og jeg var så heldige, at vi fik lov til at tage hjem, men Gubbi blev slæbt med på poolbar kl. 4? Dagen efter købte vi verdens største pizza?er og plejede vores tømmermænd, hvilket særligt Anja (ikke) gjorde i fremragende stil..

Older posts