Hvad du ønsker skal du få…

Er man altid sin egen lykkes smed?

Tid til refleksion?

Nu hvor der igen er blevet ro på (sådan da), har jeg haft tid til at reflektere lidt mere over alt og intet. Jeg er ved at kunne se enden på mit New York eventyr og har derfor tænkt meget over, hvad jeg gerne vil nå, inden jeg tager hjem og hvad jeg gerne vil tage med mig hjem herfra. Begge lister er MEGET lange?

Men to ting, som jeg gerne vil tage med mig hjem er 1) at blive bedre til at nyde og udnytte hver dag og 2) give noget videre til andre mennesker?

At være god til at nyde og udnytte hver dag lyder simpelt, men er langt fra nemt. De daglige rutiner tager hurtigt over og sofa-mad og tv overtager (desværre) hurtigt aftnerne, når man kommer træt hjem fra arbejde. Jeg er klar over, at jeg får MEGET travlt med at afslutte min afhandling, når jeg kommer hjem og derfor skal arbejde en hel del. Men jeg tror på ,at man får ekstra energi, bliver mere effektiv og nyder de trivielle dage mere, hvis man sørger for at diversificere og få det bedste ud af sine aftner. Alt bliver trivielt i længden, så en god kombination af arbejdsaftner, sofa-mad og tv, middage ude, coctails/vin efter arbejde (ja, det er faktisk muligt at nyde et enkelt glas uden at drikke sig fuld og gå i byen) og nogle gåture, hvor man oplever andre sider af byen end normalt, er mit ene mål, når jeg igen lander i CPH.

Den anden og mere vigtige ting er at give noget videre til andre mennesker. I landet hvor alt er muligt, er det meget tydeligt, at man er sin egen lykkes smed. Det er desværre bare ikke alle, som har det rigtige værktøj til at smede sin egen lykke. Dette gælder over alt i verden – også i Danmark. Men i landet uden SU, kontanthjælp, gratis læge og overenskomster ses det meget tydeligt. Selvom der er jobs i alle afskygninger (og folk ofte har flere af dem), er det stadig ikke alle, som kan besidde et job, hvilket både kan skyldes fysiske og psykiske årsager..

Mentaliteten er: giv ikke hjemløse penge, det er deres egen skyld, de kan bare få sig et job. Men er det nu også helt sandt?

Jeg er overbevist om, at man ikke kan finde en eneste hjemløs, som ville svare “ja” på spørgsmålet:? Vil du hellere være hjemløs og tigge end at have et job?? (Det samme gælder i Danmark).

Før mine forældre kom, så jeg en mand sidde på vejen foran min hoveddør. Han sad med ryggen til mig og sorterede konservesdåser i en papkasse, som nogle havde smidt ud. Noget kom i hans trolley og andet tilbage i kassen. Først gik jeg forbi ham og hen for at låse mig ind ? men jeg fik det dårligt. Jeg spurgte, om han ledte efter mad og da han bekræftede mit spørgsmål, gav jeg ham $5. Jeg har sjældent set en mand så glad, han introducerede sig med navn og sagde, at hvis jeg nogensinde havde bruge for hjælp, ville han hjælpe.. Han råbte så højt af glæde og lykke, at jeg kunne høre ham helt ind i opgangen.. Tænk at $5 kunne gøre hans (og min) dag så meget bedre..

Man skal selvfølgelig ikke hjælpe mere end man kan, men jeg er ret overbevist om, at de fleste af os har ressourcerne til, hver dag at gøre dagen nemmere for ét andet menneske ? uden forventning om at få noget igen. Enten ved at holde døren for én med hænderne fulde, rejse sig i toget, give et kompliment til en man ikke kender, give et par mønter til et tiltrængt menneske eller et godt formål, støtte dem som har det svært eller smile til kassedamen og ønske hende en fantastisk dag?

Jeg er på ingen måde hellig og min intention er heller ikke at fremstå sådan ? til det går jeg vist alt for meget op i materielle goder og mig selv? Men jeg håber på og vil bestræbe mig på, at blive et bedre menneske ? ikke perfekt eller et forbillede, bare bedre?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad du ønsker skal du få…