Alene i NYC?

Lever stadig…

Hvorfor har jeg ikke skrevet blog de sidste mange uger?! Det er ikke fordi, at jeg ikke har haft noget at skrive om, men måske nærmere fordi der har været så meget, at jeg ikke har vidst, hvor jeg skulle starte og slutte? Så spoler hurtigt frem til fredag i sidste uge, hvor Morten og Mads endelig landede i New York, Mads for at blive i en uge og Morten for at blive til vi sammen rejser hjem d. 15 juli 🙂

Det har været meget varmt i New York de seneste par uger, så tog imod drengene i ca. 25 grader og gåsehud på armene (men med misundelsesværdig kulør). Drengene var ikke helt tilfredse med, at det ikke var varmere, da de havde glædet sig til ?ægte sommer?. Uden held prøvede jeg at overbevise dem om, at lidt vind og mindre varme faktisk er ret dejligt og noget man skal nyde.. Men efter to dage med 37 grader om dagen og 29 om natten + en omgang soleksem til Morten, tror jeg de forstod mit budskab og satte en lille smule pris på, at det i torsdags begyndte at regne og tordne og temperaturen faldt ca. 10 grader på 5 minutter ? så lækker er duften af varm skrald og forurening heller ikke..

Vi har virkelig hygget os og besøget har været mere på ?mine vilkår? og har derfor haft et meget lille islæt af turisme over sig, men nærmere et indblik i mit liv her, hvilket har været så fantastisk. Vigtigst er, at de har mødt nogle af alle de søde mennesker, som jeg har lært at kende!! Morten og Mads har heldigvis sluppet for at ?kopiere? min hverdag 100 % og har derfor kunne sove videre, når jeg træt er gået på arbejde HVER morgen.

En kort opsummering af ugen:

Fredag: Middag på Tao med efterfølgende fest på Lavo med Mathilde, Tina og Mynte. Efter en lang flyvetur og 6 ekstra timer i døgnet, er jeg meget imponeret over, at vi først sagde farvel til dansegulvet på Lavo kl. 4.

Lørdag: Efter en hyggelig dag i meatpacking tog vi til afskedsrooftop dinner + coctails hos Morten og Nana i East Village. Her fik min Morten endelig smagt (den anden) Mortens totalt mega gode drinks!!!! Jeg fik heldigvis sørget for, at min Morten fik opskriften af (den anden) Morten, så jeg kan fortsætte min alkoholmisbrug, når jeg kommer hjem?.

Søndag: 3xM (Morten, Mads og Mathilde) og jeg købte forsyninger i Whole Foods og tog færgen til Governors Island hvor den årlige Veuve Clicquot Polo kamp blev spillet. Vi havde været så kloge at beslutte at købe et tæppe derude, hvorfor vi til en pris på $64 nu er ejere af et lille gult tæppe ? det er jo fundet til de penge. (Forsøger at trøste mig med, at pengene gik til et godt formål, nemlig opbygningen af Haiti, hvilket netop er årsagen til, at vi også købte champagne kl. 11 om formiddagen. Hvis ikke vi støtter Haiti, hvem gør så?!) Efter polo-kampen, hvor Mathilde og jeg tabte en flaske vin til drengene, tog vi tilbage til Soho og fik sushi hos Mathilde og så MTV Movies Awards.

Mandag: Vi spiste middag med Rinie på Waverly Inn og tog derefter på La Esquida til coctails, øl og tequila shots. (Her trak jeg ?jeg-skal-på-arbejde-i-morgen?-kortet og sprang tequila?en over). Efter jeg havde siddet på køleren af en overpyntet skraldebil og poseret, sluttede vi aftenen af med at leje et karaoke rum på sing sing.

Tirsdag: Fik Mads og jeg frokost med Mathilde efter vi havde set Steltons showroom. Derefter tog Mads og jeg på museum og så Alexander McQueen udstillingen ? den var SÅ FANTASTISK. (Morten havde det ret dårligt og han mener selv, at det var fordi han ikke havde drukket nok vand. Os som kender Morten, ved jo at han ikke normalt lider af tømmermænd, så er ret sikker på at han har ret?.). Efter jeg havde taget Mads med til pedicure, mødtes vi med Morten og tog i bio og så Hangover II.

Onsdag: Sol sol og mere sol ? på Rinies tagterrasse med lækker frokost og vin. Min advarsel om, at UV 9 faktisk er ret højt og at man behøver mere end faktor 15 efter et halvt år i den danske ?sol?, når man skal sole på 44 etage blev ikke taget så seriøst hjemme på Mott street. Men efter en halv time i 37 graders varme var der mere end én, som gerne ville låne min faktor 30 🙂 Om aftenen spiste Rinie, Morten, Mads og jeg sammen hos mig, hvorefter vi tog på bar? Her mødte vi blandt andet nogle rigtig søde homoer. En af dem tog med Rinie og Mads videre i byen og gik først hjem efter Mads havde svaret ?straight? på spørgsmålet om, hvorvidt han er homo eller straight? (Jeg er helt tosset med, at det rent faktisk var nødvendigt for ham at spørge!!)

Torsdag: Spiste vi frokost på Nougatine (samme køkken som den tre stjernede Jean George). Torsdag var også dagen, hvor SØLVE OG ANDERS landede!!!!! Så der var dømt fælles party dinner (inkl. Mathilde) på Bistro Beaumarchais efterfulgt af drinks på RDV. Efter vi havde sendt Sølve, Anders og fornuftige Mathilde hjem i seng, mødte vi Rinie og Laura og tog på Le Bain. Jeg tog hjem kl. 2, så jeg kunne være frisk på arbejde dagen efter ? som om, det hjalp..

Fredag: Vi spiste på Stanton Social og tog direkte på sing sing 🙂

Øv øv, dagen efter tog Mads hjem efter en skøn og alt for kort uge!!!

1 kommentar

  • Ida

    Det lyder virkelig hårdt at skrive Phd…tror jeg skal overveje det!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alene i NYC?