Hot Springs..

Texas..

Mandag d. 27. juni

Turen går til Texas-baby. Og denne del af Texas ser præcis ud, som man forestiller sig!! Langs motorvejen strækker prærien sig så langt øjet rækker, kun afbrudt af kofarme og små motorvejs byer. Det første sted vi tankede, blev vi mødt af ?duften? af friture og synet af to ægte cowboys, som sad og drak et eller andet inde på tanken? Tænk at disse steder findes…

Vores første stop var Amarillo zoo, som overraskende nok havde en del dyr. At dette overraskede skyldes for det første, at byen i øvrigt er meget fattig og faldefærdig og for det andet, at man ikke skulle betale entre. Den stegende sol (og ikke den manglende entre) var formentlig årsdag til, at ALLE dyrene lå og sov, både løverne, bjørnene, tigerne og slangerne (man skulle ellers tro, at de kunne klare lidt varme). De eneste dyr, som ikke sov, var aberne ? der til gengæld kvitterede med at sidde at klø sig i r***n, for dernæst at lugte til fingrene?.  Og nej, jeg taler ikke om Morten, selvom han med sin MEGET røde og spættede arme efterhånden ligner et cirkus dyr (faktor 30/50 er tilsyneladende ikke nok til hr. Cykel arm)..

Efter vores besøg i zoo kørte vi ud af highway 40, som på dette stykke følger den historiske del af Route 66. Vi kom derfor forbi en del forladte huse, cafer og benzintanke, som i gamle dage levede af rejsende på denne rute. (Morten har fundet ud af, at bilerne i ?Cars? er personificeringer af ?rigtige? personer langs denne rute ? så den skal vi se i aften). På vejen så vi også ?Cadillac ranch? som er 10 Cadillac?s der er gravet ned i jorden med bagenden op og malet. Vi var ikke de eneste, som stoppede op for at tage billeder ? vi var til gengæld de eneste, som ikke havde medbragt graffitidåser, da det åbenbart er tilladt at male på bilerne?. Så imens alle andre stod og skrev deres navne og andre hilsner med de vildeste neon farver, fik jeg skrevet M+K i et hjerte (som var malet i forvejen) med min sorte kuglepen. Planen var, at vi skulle spise frokost på ?Midpoint cafe? som ligger på den gamle Route 66 og er placeret præcis mellem Chicago og LA. Der var desværre lukket, men forbi kom vi 🙂

Dagens første måltid foruden slik i bilen, blev først indtaget kl. 15:30 og bestod ikke overraskende af burger og fritter, som blev sluttet af med et mini bilmuseum på ?nabo? tankstationen..

NEW MEXICO?

Turen gennem Texas til Albuquerque i New Mexico har været helt fantastisk!!! At se landskabet forandre sig fra almindelige græs områder, til prærie til ørkenlignende bjerglandskaber, kan ikke beskrives med ord (og tilsyneladende heller ikke med billeder, selvom vi har gjort et ihærdigt forsøg).

Vi har lejet os ind på et hotel i downtown Albuquerque, for enden af den østlige del af Route 66, som deler byen. Aftnen er gået med hygge og thai mad i byen og står nu på ?CARS??

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hot Springs..