Lake Tahoe

Fredag d. 8 juli

Vi havde på forhånd lejet en speedbåd, så vi kunne være på Lake Tahoe hele dagen. Da vi kom for at hente båden, fik vi en større, da de ikke kunne overskue at sætte en mindre i vandet, så hele dagen har Morten og jeg hygget os på en 12 personers båd, med musik, mad og drikke. Ikke nok med at vi kunne nyde solen og bade med udsigt til snedækkede bjerge, så fandt vi også Wilson 🙂 Midt på søen lå han og flød rundt, fyldt med luft og meget glad ? vi har taget ham med hjem og håber ikke, at der sidder en ensom mand på en ø og græder?

Hele dagen har vi sejlet rundt og solet, kun afbrudt af den ene gang, hvor vi lagde til og gik på cafe og fik burgers.. En perfekt dag!!!

Om aftenen ankom vi igen til San Francisco, hvor vi efter et lyn skift og lidt øl i Michaels lejlighed, mødtes med ham og hans venneri byen. Selvom diskotekerne allerede lukker kl. 2 i San Fran, nåede vi at få en god aften ude 🙂

Yosimite

Torsdag d. 7 juli

Vi forlod San Francisco lidt for sent (hvilket på nuværende tidspunkt ikke burde være en overraskelse for nogen). Turen fik til Yosimite national park.

Turen ind gennem parken til Curry Village var helt fantastisk!! Da vi ankom til Curry Village lejede vi to cykler og cyklede først ud mod mirror lake, hvor vi skulle gå det sidste stykke. Søen var smuk, men vi er begge enige om, at den i grunden er smukkere på billeder end i virkeligheden. (Forresten er både store og lille Canon nu fuldt opladte og med i tasken). Jeg fik dyppet fødderne i vandet og selvom solen skinner og det er varmt, så er smelte vand stadig MEGET koldt!!!!

Da vi kom tilbage til vores cykler, kørte vi ned til endnu et gå-spor. Nu skulle vi gå til et vandfald. Og det gik op, op, op og op. Men synes der mødte os, var så smukt at det var hele turen værd. Vi blev dog meget hurtigt enige om, at vi ikke kunne ?nå? at gå til det næste vandfald?

Da vi aflevere cyklerne satte vi GPS?en til Lake Tahoe, hvor vi skulle overnatte ? dog med et ?smut? forbi Bodie ghost town, som er en forladt by, vi begge gerne ville se. Vejen ud af parken var mindst lige så smuk, som vejen ind og vi fik for første gang set sne på jorden 🙂 Da vi nærmede os Bodie, var der ikke længere tvivl om, hvorfor byen er blevet forladt. Den ligger for enden af verdens længste grusvej fyldt med huller midt i intetheden. Da vi endelig ankom kl. ca. 21, kunne vi glæde os over, at vi ikke havde undersøgt på nettet, at al kørsel og færdsel i byen efter kl. 18 er forbudt. Det kunne vi i stedet læse på det skilt, som stod foran en bom ved den alarm, som gik i gang hver gang man kom for tæt på bygrænsen. Argh?.

Morten fik sit ønske opfyldt ? vi skulle ikke tilbage af den samme (11 km. lange grusvej). Vi skulle af en anden grusvej med større huller og en længde på 20 km. På vej ud mod civilisationen så vi masser af harer på vejen og vores bil blev også jagtet af 3 vilde hunde!!!

Vi punkterede ikke og kom sikkert frem til vores hotel tæt på Lake Tahoe (på Nevada siden). Vi boede altså endnu engang på Casino hotel, hvilket vi dog ikke udnyttede os af. Til gengæld var vi glade for deres døgnåbne ?Hard Rock cafe?, så vi kl. ca. 23.30 kunne få lidt aftensmad.

San Francisco

Onsdag d. 6 juli

Dagen i dag startede ikke med en stor bøde, hvilket i sig selv gjorde dagen god (vi fik heller ingen senere).

Vi tog bilen og kørte ud til Golden Gate, som fra San Francisco siden var gemt helt væk i tåge. Men både da vi kørte over broen og fra den anden side kunne vi se den smukke bro 🙂 Vi var så velforberedte på vores tur, at jeg havde ladet mit kamera (lille Canon) blive hjemme og Mortens (store Canon) blinkede ?lavt batteriniveau?, da vi kørte over broen!! Vi fik heldigvis nogle billeder inden store Canon løb tør for strøm.

Turen gik derefter til financial district og downtown. Vi havde desværre kun mønter nok til parkering i 50 minutter og min første opgave blev at undersøge, hvor mange penge jeg kunne bruge på 50 minutter. (Jeg har ikke shoppet siden New York og listen over ting, som jeg lige umiddelbart synes, at jeg mangler, vokser og vokser..). Heldigvis for mit konto blev det til en gå-tur og et besøg på Starbucks.

Efter min første nudist oplevelse på åbengade kørte vi til Castro igen. Det er et helt fantastisk område, selvom vi ikke denne gang fik set nøgne mænd 🙂

På vej hjem mod lejligheden kørte vi ?tilfældigvis? forbi den park, hvor vi dagen før havde set filmoptagelse. Og bonus, de optog stadig. Vi stoppede ikke op men kørte MEGET langsomt forbi.

Om aftenen mødtes vi med Michael og en af hans SF-venner ved AT&T stadium ? vi skulle se Giants spille en baseballkamp. Morten og jeg fik en øl på en fan-bar inden. Reglerne i baseball er simple og folk på stadion var ellevilde. Vi fik heppet og spist garlic fries, men da solen gik ned blev det ret koldt og efter en del overtid trak Morten og jeg splitten (3,5 time er også lang tid). Michael kom hjem (på cykel) efter at have set kampen færdig og kunne glædeligt oplyse, at Giants vandt ? ingen af os greb desværre nogle af de mange bolde, som blev skudt op til publikum.

Velkommen til San Francisco

Tirsdag d. 5 juli

I går aftes havde vi parkeret foran Michaels lejlighed, da det fremgik af p-automaten, at man først skal betale fra kl. 9. Jeg havde trukket det korteste strå og stod derfor op for at flytte bilen ned i en p-kælder kl. 8:45. Mit strå var kortere end først antaget og jeg måtte vække Morten med nyheden om, at vores bil var blevet fjernet? Tilsyneladende bliver gaden rengjort, hvorfor alle biler, der er parkeret mellem kl. 7 og 9, bliver fjernet. Vi blev begge super glade, da det af internettet fremgik, at vi kunne få vores bil igen for ca. $550 med et yderligere gebyr på $56, hvis den ikke blev hentet inden 4 timer.

Vi kom ret hurtigt ud af døren?.

Det viste sig, at vi kun skulle betal $400 for at få vores bil igen!! Da vi havde betalt og kom ud på p-pladsen for at hente bilen, spurgte ?manden? hvor vi var fra ? han var nemlig vild med den musik, som spillede i bilen: SUSPEKT!!!

Ekstra bonus: der sad en p-bøde i ruden på $75?

Nu, hvor vi havde hentet bilen kunne vi ligeså godt køre lidt rundt i byen. Vi startede med at køre til Pier 39, hvor vi fik morgenmad/frokost (pandekager), derefter kørte vi til Castro ? hvor vi for første gang fik set en nøgen mand spise frokost på gaden (lovligt og uden at vække opsigt).

Da vi kørte videre kom vi forbi den smukkeste park, hvor de var ved at optage en film. Denne gang kom vi ikke laaang tid før eller efter optagelserne, men imens de var i gang!!! Helt snigeren kom vi ret tæt på og stod og kiggede mens alle andre blev beordret længere væk ? vi så derfor en optagelse helt tæt på. Vi prøvede virkelig at ligne en del af crewet, men da vi blev spurgt ?are you with us today??, måtte vi svare nej og gå tilbage til hvor de øvrige tilskuere stod 🙂

Så skal der vaskes for første gang i 10000 år og denne gang er det ikke ?wash and fold?-New york style men hvor man rent faktisk selv vasker!!

Det fremgår af nettet af vores p-bøde ikke kan findes og derfor måske allerede er betalt?. Det satser vi på ? der må være grænser for, meget besvær vi er villig til at gå igennem, for at betale flere penge!!!

Om aftenen mødtes vi med Michael og spiste dejlig mad sammen 🙂

Older posts