Velkommen til San Francisco

San Francisco

Onsdag d. 6 juli

Dagen i dag startede ikke med en stor bøde, hvilket i sig selv gjorde dagen god (vi fik heller ingen senere).

Vi tog bilen og kørte ud til Golden Gate, som fra San Francisco siden var gemt helt væk i tåge. Men både da vi kørte over broen og fra den anden side kunne vi se den smukke bro 🙂 Vi var så velforberedte på vores tur, at jeg havde ladet mit kamera (lille Canon) blive hjemme og Mortens (store Canon) blinkede ?lavt batteriniveau?, da vi kørte over broen!! Vi fik heldigvis nogle billeder inden store Canon løb tør for strøm.

Turen gik derefter til financial district og downtown. Vi havde desværre kun mønter nok til parkering i 50 minutter og min første opgave blev at undersøge, hvor mange penge jeg kunne bruge på 50 minutter. (Jeg har ikke shoppet siden New York og listen over ting, som jeg lige umiddelbart synes, at jeg mangler, vokser og vokser..). Heldigvis for mit konto blev det til en gå-tur og et besøg på Starbucks.

Efter min første nudist oplevelse på åbengade kørte vi til Castro igen. Det er et helt fantastisk område, selvom vi ikke denne gang fik set nøgne mænd 🙂

På vej hjem mod lejligheden kørte vi ?tilfældigvis? forbi den park, hvor vi dagen før havde set filmoptagelse. Og bonus, de optog stadig. Vi stoppede ikke op men kørte MEGET langsomt forbi.

Om aftenen mødtes vi med Michael og en af hans SF-venner ved AT&T stadium ? vi skulle se Giants spille en baseballkamp. Morten og jeg fik en øl på en fan-bar inden. Reglerne i baseball er simple og folk på stadion var ellevilde. Vi fik heppet og spist garlic fries, men da solen gik ned blev det ret koldt og efter en del overtid trak Morten og jeg splitten (3,5 time er også lang tid). Michael kom hjem (på cykel) efter at have set kampen færdig og kunne glædeligt oplyse, at Giants vandt ? ingen af os greb desværre nogle af de mange bolde, som blev skudt op til publikum.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen til San Francisco