Independence day

Mandag d. 4 juli

Den oprindelige plan var at køre langs highway 1 til San Francisco tidsnok til at fejre 4. juli med Michael og hans venner.

Turen blev lidt anderledes ? men ikke meget..

Vi startede med at køre til Santa Monica, hvor vi stillede bilen og gik rundt langs stranden og nød vores første syn med havet længe. Det blev første gang vi smagte ?hotdog on a stick? og formentlig også sidste.. Santa Monica var så fantastisk, at vi kom til at blive lidt for længe i forhold til planlagt, ups!!

Vi forestillede os, at hvis vi kørte lidt hurtigere (ikke meget), kunne vi sagtens nå det alligevel. Hvad vi ikke havde inkluderet i vores planer var, at ALLE amerikanere jo har fri 4. juli, hvorfor highway 1 (langs kysten) er en laaaaang kø. Så efter Malibu besluttede vi at køre til San Francisco ad motorvejen i stedet = man skal tilbage til LA, dvs. hvor vi startede?

Imens Morten koncentrerede sig om at flette ind og ud på den 4 sporede motorvej, så jeg fyrværkeri flere steder i horisonten ? så selvom vi glippede BBQ, fik jeg da lidt ud af 4 July.

Vi ankom heldigvis i San Francisco tidsnok til at få en øl (eller flere) med Michael og hans venner 🙂

Hollywood

Søndag d. 3 juli

Den dejligste og rolige morgen med lækker morgenmad på værelset imens vi gik i bad og gjorde os klar?

Dagens store udflugt: Universal Studios!!! Da vi ankom blev vi mødt med dagens ?store? beslutning ? almindelig adgang til $77 pr. person eller A-line adgang til $ 149 pr. person. Ikke overraskende valgte vi A-line udgaven og det var ALLE pengene værd og mere til. A-line = en særlig kø eller dvs. INGEN kø til forlystelserne og reserverede sæder til alle shows, hvis man kommer senest 10 minutter inden showet starter. Så med én dag i Universal Studios kunne vi nå ALT og samtidig have tid til at sidde og nyde en is og noget mad. (Da jeg overhørte, at en familie havde stået i kø i 2 timer for at komme på ?the studio tour?, var jeg ikke længere i tvivl om, at A-line er den eneste rigtige løsning).

Universal Studios ? I LOVE IT (selvom de ikke har en eneste vild rutsjebane)!!!

På vej tilbage til god middag på vores helt fantastiske hotel, kørte vi ned ad Hollywood blvd og op i bjergene for at se udsigten over LA og selvfølgelig Hollywood skiltet!!!

90210 ☺

Lørdag d. 2 juli

Efter en sprut-fri dag i Vegas går turen mod Californien! De første to dage skal vi bo i Beverly hills ? og jeg glæder mig?

For lige at sætte prikken over i?et efter et par usunde dage i Vegas, kørte vi ind forbi McD for at få morgenmad. Da Morten havde bestilt for os begge, kiggede ekspedienten på mig og sagde ?and for you miss?!?. What, de spiser jo sååå meget herovre?

Vi forlod Vegas med taget nede, men efter vores lille stop er det kommet på igen!!! 46 grader er ALT for varmt ? der skal aircon til 🙂

I Berverly Hills ankom vi til det fineste hotel ? hotel Avalon. Hotellet er bygget i kitsch 60?er stil omkring en timeglas formet pool og har verdens sødeste personale. Morten blev mødt med ?Welcome back mr. Weber? og ?How was your trip mr. Weber?? ? klart anbefalelsesværdigt!!!

Da vi havde pakket noget af vores bagage ud og gjort os klar, fik vi et kort og anvisning om, hvordan vi kunne gå ned til Rodeo Dr. fra hotellet. (Ifølge receptionisten er turen så kort, at selv folk fra Californien går derned – selvom folk fra Californien aldrig går..) Så med stiletter og godt humør gik vi ? DEN FORKERTE VEJ (efter min anvisning).. Allerede da vi vendte om, begyndte mine fødder at gøre ondt, ondt, ondt!!!! Alt i mens jeg gik med smertende fødder, fik Morten ikke så provokerende sagt til sig selv (yeah, right):?ikke at det har noget med dig at gøre, men jeg skal altså være bedre til at holde fast, når jeg synes man går den forkerte vej, i stedet for at lade mig overrumple..? De HELT rigtige ord, på det helt rigtige tidspunkt?

Vi fik alligevel en hyggelig aften 🙂 Vi spiste ved Rodeo dr. og sluttede aftenen af med drinks ved poolen på hotellet.

LAS VEGAS!!

(torsdag-lørdag)

Ankomst på TI-resort.

Lur

Spiste

Spillede

Drak

Tilbage efter pas

Drak

Spillede

Drak

Sov

Spise

Solede

Badede

Solede

Badede

Solede

Drak

Solede

Film

Lur

Spiste

Drak

Spillede

Drak

Spillede

Drak

Sov

Spiste

Solede

Badede

Solede

Badede

Solede

Film

Lur

Spiste

Spillede

Film

Sov

Check-out

Antal milliongevinster: 0

Grand Canyon..

Onsdag d. 29. juni

I nat sov vi på hotel Aspen ved Flagstaff. Et fint hotel med pool, cafe og børnefamilier, i modsætning til mænd, med fnuller i navlen, beskidte undertrøjer, tatoveringer og pickup trucks – som primært har været vores “med-beboere” på de moteller, som vi i øvrigt har sovet på. Morgenmaden blev serveret i hotellets cafe, som mindede om en diner, på den amerikanske 50’er agtige måde, såå cool.

Da vi havde pakket bilen, kørte vi direkte mod “the skywalk” ved Grand Canyon! Vi have på forhånd afmærket vores rute på et kort, da vi gerne ville slå et smut forbi “Peach Springs” på vejen (den by som Radiator Springs i Cars er lavet efter). Dagen i dag blev altså første dag, hvor vi på ægte gammeldags manér, kørte efter kort og ikke GPS. (Shit, hvor er vi gamle, når man kan sige:” den gang jeg var barn, havde man ikke GPS eller internet på mobiltelefonen – man havde faktisk slet ikke internet!!!”)

Nå, vi kørte af den gamle route 66 hele vejen til Peach Springs. På denne del af turen blev det virkelig tydeligt, hvor mange små byer, som er gået ned og nu står øde eller meget hærgede – efter motorvejen er blevet anlagt som alternativ til den gamle rute. Selvom motorvejen er hurtigere, er der MEGET hyggeligere at køre ad route 66. Eller det var i hvert fald vores opfattelse indtil vejen blev en grusvej…

Med taget nede, sand i munden og øjnene kørte vi ud til “the skywalk” ved Grand Canyon. Særligt Musse nød tanken om, at vi skulle samme vej tilbage af den herlige og lange grusvej efter vores tur på “the skywalk” 🙂 (“The skywalk” er et slags udhæng formet som et U, som hænger ud fra en klipper over Grand Canyon – med glas gulv).

Da vi kom ud til “the skywalk” (som er givet til “the natives” (indianerne) af den amerikanske stat), blev Musse endnu engang bekræftet i, at det var den helt rigtige beslutning af køre den lange vej (på grus)… Prisen for at komme med bus ud til “the skywalk” og rent faktisk også at gå på den, blev ikke mindre end den nette sum af $154 for os begge!! Til gengæld måtte man ikke have sit kamera med ud på glasbroen, hvilket stod på billetten lige over det andet med småt, som lød “billetten kan ikke refunderes”. Musse var ikke skuffet, han var sur!!! Det viste sig, at man kunne få taget billeder ude på “broen”, som kunne erhverves til “rimelige? priser” (det gjorde vi ikke).

Vi aftalte 10 minutters mega-surhed med alle bandeord og mindre politiske korrekte udtalelser om alverdens (særligt et) folkefærd – og så på med ja-hatten igen 🙂 Puha, det hjalp!!!

Da vi kom ud til Grand Canyon viste det sig, at der var en fantastisk udsigt og at der var mulighed for at tage masser af billeder inden man gik ud på “the skywalk”. Fantastisk og alle var glade 🙂 Foruden den skønne udsigt var det sååå vildt at stå ved kanten mod Grand Canyon (uden noget hegn eller andre sikkerhedsforanstaltninger) med vinden “den forkerte  vej” – tror Musses bukseben blev 10 cm. længere af, at jeg holdte fast i det..

Vejen ud til selve “the skywalk” ændrede lidt på humøret i den forkerte retning, årsag: Ineffektivitet! Efter vi havde lagt kamera, mobiltelefoner, pas mv. i en aflåst boks, gik vi direkte ud mod “sikkerhedskontrollen” – hvor vi blev bedt om at gå ind til skranken og bytte vores billet til et armbånd. Det gjorde vi så og kom tilbage – så manden kunne scanne vores nyerhvervede armbånd. Derefter stod der en kvinde, som skulle strege stregkoden på armbåndet over (så ikke det blev brugt igen) – endeligt skulle det kontrolleres, at stregkoden på armbåndet var streget over. En alternativ løsning kunne evt. være, at man blot skulle aflevere sin billet når man kom – på den måde var der ikke risiko for, at man brugte den flere gange. Men det ville formentligt betyde, at turen kunne gøres til under den halve pris..

Skidt pyt, udsigten fra the skywalk var fantastisk 🙂

På vej hen til bilen sagde Musse:” jeg elsker dig og jeg elsker at opleve ting med dig, men det har var sku ikke en succes” – (Men flot var det altså).

Ud på grusvej (nu med taget oppe) og tilbage mod motorvejen – næste destination Las Vegas!!