Master Chef

Prinsesse eller ej?

Jeg kalder min mand Musse og min datter Noodle, så jeg kan næppe kalde mig for typen, der ikke er vild med kælenavne. I grunden er jeg både til kælenavne (dem med en kærligklang) og øgenavne (dem med en mindre kærlig undertone, såsom Puggi – navnet på en grim hund eller Quasi – hvem kender ikke klokkeren?).

Alligevel har jeg et anstrengt forhold til anvendelsen af kælenavnet prinsesse (surprise surprise). Naturligvis ikke i al almindelighed, men i forhold til Noodle.

Det anstrengte forhold skyldes ikke, at jeg har et generelt problem med prinsesser. Faktisk er jeg super royalist og har endda en klub (bestående af Sølve og jeg), som mødes og ser ALLE større royale begivenheder imens vi spiser jordbærtærte (og kommenterer på kjoler, hår, make-up, blikke, smil, dates – ja selv kommentatorerne kommenterer vi på).

Det anstrengte forhold til kælenavnet er meget simpel – hun er ikke prinsesse.Misforstå mig ikke – for ligesom alle andre mødre, er jeg helt tosset med min lille Noodle og synes at hun er den sødeste, smukkeste og dejligeste baby jeg NOGENSINDE har set!!! Sagen er bare den, at medmindre man er født som prinsesse, kan man kun blive prinsesse, hvis man bliver gift med en prins. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at hun en dag bliver det (det danske kongehus er jo til “Noodles“), men indtil da synes Fru rationel, at det er underligt at kalde hende prinsesse.

Jeg er dog slet ikke i tvivl om, at Noodle vil gøre alt for at ligne og lyde som en (Disney) prinsesse, så snart hun overhoved er i stand til det – og hun skal være så velkommen. Jeg synger allerede med på frost-sangen og kan ikke udelukke, at hun kan lokke moderen i et tylskørt (brudekjolen hænger jo alligevel bare i skabet), så netop dét projekt støtter jeg op om. Musse derimod, not so much…

Det overrasker sikkert de færreste, at Musse både har et anstrengt forhold til kælenavnet prinsesse men også er bange for ALT, der har set skyggen af lyserød, pink og pynt (man skulle tro, at han stadig er 5 år og bange for at få pigefant). Han mener eksempelvis, at Noodle først må have sløjfer (og andet i håret), når hendes hår er langt nok til, at sløjfen har en funktion, såsom at sørge for, at hun ikke får hår i øjnene (ja, du læste rigtigt).

Som den gode hustru jeg er, har jeg virkelig forsøgt at efterleve og acceptere hans (helt urimelige og dybt underlige) holdning til hendes påklædning. Da hun i går blev omtalt “han” af et ældre (lettere beruset Amager) ægtepar tænkte jeg – nok er nok!!!

Prinsesse eller ej, hvis du spørger mig er pink & pynt perfekt – også til den lille Noodle (det tager kun overhånd engang imellem)…

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Master Chef