Misbruger?

I sidste uge sendte Musse mig en sms (og et link) med teksten “når du lige har 45 minutter, bør du se dette“. Han har tydeligvis ikke været på barsel…

I weekenden prioriterede jeg 45 minutter, hvor jeg kunne se klippet om ledelse (why leaders eat last), hvilket jeg er glad for, for det var MEGET inspirerende og interessant. Klippet fik den (dvalende) ammehjerne til at tænke over mange ting både i relation til at være en god leder professionelt men samtidig også i relation til adfærd i privatlivet.

Hvad det også satte gang i, var spørgsmålet: “hvornår er man misbruger, eksempelvis af alkohol eller nikotin?” Umiddelbart må det være, hvis man kan svare ja til flere af punkterne nedenfor:

  • Når det er det første (eller noget af det første) man tænker på, når man vågner.
  • Når man gør det (misbruget) i smug, eks. på toilettet eller andre steder, hvor man er alene.
  • Når det (misbruget) kan være vigtigere end socialtsamvær.
  • Når man lyver (overfor sig selv og andre) om omfanget af forbruget.
  • Når man sætter regler for sig selv om forbruget og ikke kan eller har svært ved at overholde dem.

Konklusionen er (skrammende men ikke overraskende)- jeg har et mobilmisbrug!!

Sagen er dog den, at anvendelse af mobilen (tale, sms, mails osv.) også har en praktisk anvendelse, så hvornår bliver brug til misbrug og hvordan kommer man på afvænning?

Stolens funktion

Selvom den primære funktion er, at man kan sidde på den, kan man virkelig bruge en stol til meget! Man kan eksempelvis stå på den og jeg kunne blive ved…

Hjemme hos os bliver stolene rundt om spisebordet også brugt til opbevaring af Musses jakker ?! Eller det troede jeg ihvertfald, men nu er jeg i tvivl…

Det kræver en forklaring, som starter et andet sted!

Da vi flyttede til Blyantsfabrikken, var der (ikke overraskende) en hel masse ting jeg gerne ville have, som Musse IKKE ville have!! Én af tingene var et tøjstativ fra Hay og en anden ting var (noget så normalt) som knager i gangen. Begge ting var ifølge Musse grimt, unødvendigt, fyld og dumme penge.. (Hvad ved han om boligindretning?)

Vi startede uden nogen af delene med aftalen om, at jakker skulle hænges ind i (klæde)skabet, når man kom hjem. Det er ikke svært at gætte hvordan det gik – eller ikke gik..

Meddelelsen til Musse blev – hvis ikke snart du hænger jakkerne ind i skabet i stedet for på spisebordsstolene, så køber jeg det Hay stativ.. Og nu…

Men det fortsatte… Så efter en rum tid lød meddelelsen til Musse – hvis ikke snart du hænger jakkerne ind på Hay stativet (eller i skabet) i stedet for på spisebordsstolene, så køber jeg knager til gangen… Og nu…

MEN der hænger stadig jakker på de stole!!! Da jeg stod op i morges, var vinden virkelig kold (og flere af køkkenvinduerne var åbne) – og dér gik det op for mig! Måske han ikke bruger stolene til opbevaring af jakker – måske han tror, at stolene fryser… Kan man være så dum?

Uanset hvad, er jeg nu igang med at overveje, hvad det næste indkøb skal være, hvis stolene fortsat bliver brugt som knager – for han har (til min fordel) tydeligvis ikke lært, at de stole ender med at være de dyreste knager han nogensinde har købt…

You got mail

Jeg er helt sikkert ikke den eneste som modtager en god portion (ligegyldige) e-mails dagligt!

Nyhedsmails som aldrig bliver læst (men som alligevel bliver markeret “læs senere”), de klassiske “du har arvet fra din rige og ukendte onkel”/”du har vundet en konkurrence du ikke har deltaget i”-mails samt utallige tilbudsmails, som ryger direkte i den elektroniske papirkurv (er jeg den eneste der har bemærket, at mails og dokumenter lyder som papir, når den elektroniske skraldespand tømmes, pudsigt ik?).

Det er som om, at denne type mails er en del af hverdagen, som man – når alt kommer til alt – bruger meget lidt tid og ressourcer på. De bliver nærmest slettet uden man bemærker det.

Men i dag har jeg modtaget en mail, som ikke kunne gå min næse forbi. Mailen indeholder intet af nyhedsværdi eller anden form for information, som jeg ikke allerede kender til. Den indeholder heller ingen tilbud eller falske penge jeg kan erhverve (hvis jeg sender alle mine bankoplysninger). Jeg er i tvivl om den skal karakteriseres som spam eller digital mobning – døm selv!


PS: “et stykke tid” er vist den største underdrivelse jeg længe har hørt!!

Pokeamok

Du tænker måske: hvad får en veluddannet Noodlemor mon barselsdagene til at gå med? Måske noget intellektuelt? Sandheden er, at jeg bruger tid på mange forskellige ting, dog alle med én fællesnævner – min intellekt bliver ikke udfordret!

I går var “dagsaktivteten” køb fødselsdagsgaver til mor og far med søs på Fisketorvet. Allerede dér ved man bare, at det bliver en dag med alt for mange kalorier og et stort pengeforbrug.

Af flere årsager ændrede vores primære formål med turen “gaveindkøb” sig til “pokemon jagt”. Jeps, du læste rigtigt ??

Jeg kender mig selv og min manglende selvdisciplin hvad angår dårlige spil (tidsrøvere) på telefonen, hvilket er årsagen til, at jeg bl.a. har slettet “Wordfeud” og “candy crush”. Af denne årsag har jeg ikke hentet “Pokemon Go”, men det har min søster tilgengæld! Det erfarede jeg allerede i tirsdags, hvor hun var forbi. Dér erfarede jeg også, at der er et pokestop LIGE hvor vi bor.. 

Tilfældigvis var der, et Pokemon event på Fisketorvet i går (tog det som et tegn). Det betød, at vi sammen med en masse andre (hovedsageligt børn og teenagere) kunne fange alverdens Pokemons!! (Side note: hvad hedder Pokemon i flertal på dansk? Pokemoner?)

Da vi sad ude foran Fisketorvet for at få lidt luft og jeg tog mig selv i at amme (med ammeklæde), spise en chiken salsa cheese (før frokost, you gotta love coin offers) og fange Pokemons/Pokemoner på samme tid, vidste jeg, at beslutningen om ikke at hente “Pokemon Go” er helt rigtig!

Bonus ved Poke-jagt, vi havde ikke tid til at bruge penge! ??

Unik eller normal?

Der er noget, der har slået mig (altså ikke bogstaveligtalt), nemlig spørgsmålet; hvornår er man gammel nok til, at det er godt at være unik?

De fleste jeg kender, ønsker at være unikke. Nogle gør meget for at skille sig ud (på både godt og ondt ???) og andre ikke så meget, men de færreste jeg kender har et decideret ønske om at være allround gennemsnitlige.

Når det kommer til børn – og i særdeleshed babyer – er sagen dog straks en anden. De fleste mødre bruger uanede mængder af tid på at tale med andre (mødre), læse i bøger og søge på de utallige baby-hjemmesider, alt sammen for at finde ud af, om deres babys adfærd er “normal”. Ønsket er naturligvis, at han/hun (er ikke hoppet med på det svenske “hen”) er helt gennemsnitlig; vejer det forventede, måler det forventede, sover som andre børn i samme alder, hverken spiser mere eller mindre end andre børn i samme alder – og nærmest klapper i begejstring, når man støder på følgende:” Det er helt normalt, at børn i samme alder som dit barn, gør præcist det samme irriterende (ellers startede man ikke søgningen i første omgang), som dit barn!”

Hvorfor ønsker vi, at de skal være normale som små – men samtidig, at de skal være helt særlige og unikke som store? Og hvornår er de gamle nok til at være unikke på den fede måde?

Jeg ved det ikke!! Håber dog, at det er snart, for Noodle skriger helt unormalt højt – som I rigtigt skriger ala teenagere til en East 17 koncert (Lau og Micha, East 17 er et boyband som toppede da I gik i børnehave) – og denne skrigen virker desværre ikke unik på den fede måde ???