En pakke med pink!

Hvor går grænsen?

En af de ting, som hører sig en børnefamilie til, er mangel på søvn. Det ved alle. Både dem som har små børn (definer selv alder, så det passer til dit (ikke sovende) barn) og dem som ikke har små børn, men kender nogen, der har. For hvis der er noget, der kan starte en monolog fra enhver forældre så er det godnat-ritualer, søvn eller mangel på samme.

Ingen andre pattedyr (så vidt jeg lige ved) lader sine babyer sove for sig selv i et andet rum (alene), hvilket i grunden er ret smart – for shit det er noget af en udfording (ihvertfald for os). Baseret på de mange bøger, der findes om børns søvn, ved jeg, at vi ikke er de eneste med samme problem. Der er mange måder, man kan lære sit barn at sove (alene) og længe på – alt fra den kontroversille “Godnat og sov godt” til “Sov igennem uden gråd”. Det store udvalg af bøger og råd skyldes utvivlsomt, at der ikke er noget, som passer 100 % på alle børn (og forældre), men afhænger af behov, temperament, tålmodighed og hvor forældrenes grænse går. Vi har endnu ikke fundet ud af hvilken skole vi tilhører, kun at mere søvn er øverst på ønskelisten.

Baseret på de seneste dages (og nætters) hændelser kan jeg dog uden at komme ind på detaljer konstatere følgende:

  • Min grænse for at lade grædende baby blive i egen seng -> ALT for kort tid!
  • Min grænse for, hvornår jeg ikke orker “vugge – shhh – lægge i egen seng – (kort) gråd – op” på repeat -> Overraskende elastisk og afhængig af tidspunkt. Om aftenen mellem 20 og 23 nås grænsen først efter lang tid (hvis jeg selv skal sige det), men om natten efter kl. 02 skal der ikke mere end et enkelt repeat til før grænsen er nået.
  • Min grænse for, hvor oprejst jeg kan sidde og sove (med baby i armene) -> Hvis der er en hovedpude under armen (tænk at en fesen dunpude kan føles som fantastisk støtte, når bare man er træt nok), kan jeg sidde HELT oprejst – altså med en 90 graders bøjning i hoften (dog med et slasket hænge hoved).
  • Min grænse for, hvor meget jeg tåler at blive revet i ansigtet med babynegle før jeg (rigtigt) vågner -> overraskende længe!
  • Min grænse for, hvornår jeg i en HEL dag, opfører mig som en diva i “før” versionen i en Snickers reklame -> mindre end 5 timers samlet søvn fordelt over 3 gange (eller mere).

Vi er alle forskellige og har forskellige grænser – men jeg er ikke i tvivl om, at når de trætte forældre kigger på hinanden om aftenen og siger:”Godnat og sov godt!” – så ønsker de ALLE, at det rent faktisk kommer til at passede!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En pakke med pink!