Musses aften!

Lykken er…

Lykken kan være mange ting! Det sædvanlige svar på spørgsmålet, hvad er lykken indeholder en masse af de “bløde værdier“, men jeg ville lyve hvis jeg sagde, at lykken for mig ikke kan udgøre shopping og at få min vilje (herhjemme hænger de to ting ofte sammen).

Jeg har tidligere skrevet om vores forskellige syn på, hvad stolene skal bruges til (læs her) og jeg har desvære konstateret, at vi har et tilsvarende problem vedrørende “flader”, som befinder sig i umiddelbar forlængelse af entreen… Disse flader udgør køkkenbordet og spisebordet og på mystiskvis fungerer de som magneter for Musses ting, såsom nøgler, pung, kvitteringer, handsker, solbriller, hue, lommeuld og jeg kunne bliver ved!

I min optik ville løsningen være, at få et (eller flere) møbler i entreen med netop det formål at opbevare disse løsegenstande. Ikke overraskende var (og er) Musse imod møbler til opbevaring i vores entre (han mener, at den er for smal). Jeg har dog en drøm om at male den ene væg grå, at hænge lamper og planter på væggen samt et lækkert entremøbel..

Forleden da vi sad og spiste havde vi en voksensamtale om mit potentielle entreprojekt! (læs jeg havde en monolog og Musse vendte øjne – af min monolog). Pludselig tonede der en reklame frem på skærmen (ja, vi havde fjernsynet kørende imens vi spiste, Noodle sad naturligvis med ryggen til fjernsynet og kunne derfor kun se det, når hun kastede sig tilbage i stolen). Det var en reklame for et nyt program på TV2 “Lykken er en asiatisk kone“! Min første kommentar:” Tænk hvor heldig du er, du har allerede en asiatisk kone“. Musses svar:” Du er ikke sådan en slags asiat…” Han nægtede at uddybe hvad han mente med det (og om det betød, at han ikke var lykkelig nok), men fik sagt rigeligt med (dumme) ting til, at hans “redning” blev, at sige:” måske det ikke er så skidt med en grå væg og planter i entreen..

1,2,3 og så fik jeg min vilje 🙂

skaermbillede-2016-11-12-kl-15-53-13

Jeg har fundet planteholderne (fra Ferm Living), nu mangler jeg bare at finde lamper og entremøbel (gode råd modtages med kyshånd).

Happy wife, happy life 🙂

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Musses aften!