Lykken er...

Babymad og ressourcespild

Det er kun et par måneder siden, at vi begyndte på projekt “Noodle skal lære at spise almindeligt mad”. Jeg går ind for prinicippet om, at hun skal smage på så meget som muligt og selv skal have lov til sidde med madden – med håb om, at hun kommer til at kunne lide mere forskelligt mad og hurtigere lærer at spise. Jeg giver hende naturligvis også mad med ske, men der er altid noget hun kan sidde med selv.

Dette princip har allerede både frugt. Vi har endnu ikke givet hende noget, som hun ikke vil spise og hun kan allerede selv spise små rugbrødsmadder og andet i mundrettestørrelser.

img_4618

Jeg ville lyve, hvis ikke jeg indrømmede at spisesituationen indeholder en masse ressourcespild i form af mad, som ingen spiser (men som ender på stolen, på gulvet, i håret, i øret eller andre steder, hvor mad ikke skal være), tid som aldrig kommer igen (tiden der bliver brugt på forberedelse og oprydning kan føles meningsløs) og sidst men ikke mindst uanede mængder af baby-vådservietter og skumklude. Jeg tør slet ikke at tænke på, hvor meget spild der er lige dér – vi bruger flere pakker om ugen KUN på at tørre mad op.

I forsøg på at reducere brugen af vådservietter og skumklude har jeg købt disse helt vildt fine klude fra Ferm Living. I pakken er der én til hver dag. På den måde har vi nu en (flot) karklud, som kun bruges til Noodle og hendes (brugte) mad, som kan skylles og genbruges i løbet af dagen, uden risiko for, at den bliver forvekslet med den almindelige køkkenkarklud. Smart, ik?

img_4586 img_4587

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lykken er...