Når jeg keder mig..

Vi er taget til Thailand i 45 dage og har nu været væk siden d. 11. december. Det meste af tiden bruger vi på at slappe så meget af som muligt (hvilket ikke er meget, når man rejser med en Noodle, der gerne vil – men ikke kan – gå og som gerne spiser ALT, der ligger på jorden). Når Noodle sover, bruger vi tiden på at træne, slappe (rigtigt) af, læse, være på SoMe og sove.. Sover hun længe nok, begynder jeg at kede mig….

I min kedsomhed (og efter fundet af flere grå hår) overvejede jeg, at farve mit hår (læs her) – men droppede det hurtigt, efter Amalie (min frisør hos Gun-Britt) skrev “no og”!!

I dag brugte jeg i stedet vores stille stund på at overtale Musse til at klippe håret af…

Her er et “før billede”, se i videoen hvad der skete…

img_0002

 

Shit! (Bogstaveligt)

Hvad gør man, når det er 30 grader i skyggen og der er varmeknopper i mellem alle dellerne (og dem er der mange af) på Noodle? Man tager hendes tøj af og dernæst tager man hendes ble af…

Musse er (selvfølgelig) imod min ingen-ble-politik og er mildest talt skrækslagen for, at den mindste dråbe tis skal ramme ham!! Jeg er ikke længere bange for lidt tis og eftersom Noodle maks laver bumelum én gang om dagen (oftest om morgenen), kan jeg ikke se, hvorfor hun hele tiden skal have ble på i denne varme. Indtil i dag har vi (næsten) klarer det uden “spild” af nogen art, men i dag skete det… 🙈😱

Vi havde været mange timer ved poolen og Noodle sagde STOP (med andre ord hun var vildt pylret). Derfor gik jeg med hende ned på værelset imens Musse pakkede alle vores ting sammen (og det er ikke så lidt) og betalte vores regning (fra watermelon shakes, chicken satay og mangosalat med oksekød) – jeps vi lever det hårde liv!

Da Noodle og jeg kom ned tog jeg bleen af hende (denne gang fordi den var våd af at lege i vand). Hun kravlede lidt rundt i soveværelset og lavede pludselig sit “presse ansigt”. Jeg fik råbt:” vent!” (som om hun forstår) og løb ind i “stuen” for at hente en ble. Jeg var IKKE hurtig nok! Ikke nok med at hun havde leveret en fin “gave”, så var hun også kravlet lidt væk (uden at kravle “uden om”)! 😱🙈😫😷

Heldigvis havde jeg stadig kun badetøj på og kunne derfor nappe hende direkte med ud i bruseren! Hvad jeg ikke havde overvejet var, at det ikke var sådan liiige til at skylle af og hvad jeg slet ikke havde overvejet var, at jeg skulle “jagte” 💩 med bruserens stråler for at sikre, at det hele blev skyllet ud i risten!! Først da jeg var færdig med mit vandshow kom Musse ind og jeg fik råbt:”Pas på der er 💩 på gulvet!” (En sætning jeg havde håbet på aldrig skulle komme fra mig!)

Imens Musse fik tørret den (nu våde) Noodle og fikset en ble (i grunden burde det netop på det tidspunkt være “safe” at køre uden ble, men jeg var ikke klar over, om mit “vent!” fik hende til at “knibe” og gemme lidt til senere), skulle jeg “rydde op” på soveværelsesgulvet.. Jeg er typen som får “opkastfornemmelser” af det mindste, så “oprydningen” var ikke lydløs… Noodle syntes, at mine gag-lyde var sjove, så hun stak i et grin! Bevares, så var der da én, som syntes, at det var sjovt!

Det er stadig uklart, om hun skal have ble på hele dagen i morgen…

img_4969

Årets julegavehøst!

Vi har i år aftalt, at vi ingen julegaver giver – og har i stedet brugt pengene (og lidt til) på at tage 45 dage til Thailand (Noodle gav dog sine bedsteforældre en lille gave inden vi tog afsted).

Da vi kom tættere og tættere på jul synes jeg alligevel, at en juleaften HELT uden gaver lød ret så trist. Vi gik derfor på marked (Musse hader markeder, men fik ham overtalt) og aftalte, at vi hver fik 500 bath (ca. 100 kr) til at købe tre gaver:

  1. En gave til den anden
  2. En gave til den anden (fra Noodle)
  3. En gave til Noodle

Vi splittede op og så gik jagten i gang! På 45 minutter fik jeg købt 6 gaver (og havde 20 bath tilbage). Musse derimod brugte de 45 minutter på at lede (forgæves) efter en baskettrøje til Noodle i hendes størrelse, og kunne tilsyneladende ikke se efter andre ting på samme tid (endnu engang er det bekræftet, at mænd ikke kan multitaske).

Sidestory: Det kan være svært at forstå, hvorfor mænd ikke kan multi-taske, men jeg har nu lært, at de heller ikke kan tåle, at man driller dem for meget med det (hjernen går i kortslutning). For i ren frustration over sine manglende multitasking-evner glemte Musse klapvognen uden foran hotellet (dog uden Noodle, hende havde jeg) – hvordan kan man glemme, at man LIGE har skubbet rundt på den? Da jeg oppe på værelset spurgte, hvor er klapvognen, stak han i et løb ud af døren og efterlod Noodle på sengen! Heldigvis stod klapvognen stadig, hvor den var glemt og jeg fik grebet Noodle inden hun kravlede ud over sengen..

Tilbage til julegaverne! Musse fik en time mere til at købe gaver selve juledag!! Han kom hjem med TO gaver og havde brugt mere end det aftalte…

img_4939

img_4956

Her er hvad jeg købte:

img_4952

(Ørepropper og ølflaske-køler er naturligvis fra Noodle. Negleklipperen er ikke et hint om (for) lange negle, men en mega god gave fordi han har glemt sin tre-i-ener hjemme)

img_4953

Her er hvad Musse købte:

img_4951

(Str. XS i Thailand er way to small)

img_4954

img_4955

Babyrejsetips #2 – mest om mad!

Vi har pakket til næsten syv uger i Thailand med Noodle (som både når at blive 9 og 10 måneder på vores tur). Mit første rejsetip handlede om myg, dette handler mest om medbragt mad…

Vi kunne selvsagt ikke have alt med hjemmefra og havde derfor satset på at få det meste hernede. Alligevel udgjorde størstedelen af vores oppakning ting til Noodle (og det er ikke hendes tøj der fylder)… Vi har nu været afsted i næsten to uger og jeg kan derfor for første gang gøre status over, om vi har pakket fornuftigt mht. mad.

Godt vi huskede:

  • Havregryn til “instant-havregrød” (den danske version af cup-noodles)! Opskrift: Hæld kogene vand (de fleste steder er der el-kedel) ud over (fin valsede) havregryn i en skål. Sæt en tallerken eller andet som kan bruges som låg over. Vent i et par minutter. Rør rundt og vupti, så er der havregrød. På denne måde kommer man virkelig langt med en pakke (medbragte) havegryn.
  • Rosiner til flyveturen! De er både gode til at holde den lille beskæftiget (sviner ikke så meget) og er mega gode til at sikre, at der bliver gumlet (og derved trykudlignet) under landing, som ofte varer i så langtid, at en flaske/amning ikke kan gøre det.
  • Mad på “pose”! Selvom hun får “almindeligt” mad til alle måltider bliver hun mildest talt dybt distraheret af at spise ude hele tiden. Thai’erne er meget søde og børneglade, så størstedelen af måltiderne går med at kigge efter dem og vinke (eller hvad man kan kalde de ustyrlige fagter hun gør), derfor er det rart, at hun til tider kan få lidt nem “pose” mad. Vi bruger dem naturligvis også, når vi spiser på gadekøkken..
  • Anti-bakterie på spray! Vi har det sædvanlige gele-agtige med, men har også købt en spray på apoteket. Mega smart til at afspritte det lille “bord” på de fleste babystole. Sagen er nemlig den, at uanset hvor meget vi prøver, så kan vi ikke undgå, at hun kører mad og hænder rundt på det lille bord, for dernæst at putte det hele i munden (altså ikke bordet. Eller jo, hun har faktisk både slikket på bord og armlæn og rygstøtte – flere gange)..

Vi burde have medbragt:

  • Urtekniv med “cover”! Børn under 1 år må ikke vaccineres mod hepatitis A og derfor må de bl.a. ikke få skåret frugt medmindre det er skyllet i flaske vand – eller man selv har skåret det ud af “skallen”. Bananer er naturligvis nemme, men her er så meget lækker frugt, at vi nu render rundt med en kæmpe Thai-kniv, som ingen nytte har, når vi kommer hjem – men som sikrer, at vi kan give hende frisk frugt på farten. (Husk, at kniven IKKE skal i håndbagagen)
  • Flere vådservietter! Vi bruger bunker af dem derhjemme og mindst ligeså mange her. Forskellen er bare, at vi pt. kun har fundet dem til 50 kr. pr. pakke!!! Jeps – det kan gå hen og blive ret så dyrt! Håber, at vi finder dem billigere det næste sted vi er.
  • Modermælkserstatning! Har endnu ikke set skyggen af det og ved, at vores pakke ikke holder til vi skal hjem… Satser på at finde noget det næste sted – ellers må vi tage til et “rigtig” supermarked (hvis det findes)! Thai babyer MÅ også have brug for erstatning i ny og næ…

Selvom hun er lille er hun “boss”..

fullsizerender-1fullsizerender-2

Older posts