Babyrejsetips #1 – myg

Babyrejsetips #2 – mest om mad!

Vi har pakket til næsten syv uger i Thailand med Noodle (som både når at blive 9 og 10 måneder på vores tur). Mit første rejsetip handlede om myg, dette handler mest om medbragt mad…

Vi kunne selvsagt ikke have alt med hjemmefra og havde derfor satset på at få det meste hernede. Alligevel udgjorde størstedelen af vores oppakning ting til Noodle (og det er ikke hendes tøj der fylder)… Vi har nu været afsted i næsten to uger og jeg kan derfor for første gang gøre status over, om vi har pakket fornuftigt mht. mad.

Godt vi huskede:

  • Havregryn til “instant-havregrød” (den danske version af cup-noodles)! Opskrift: Hæld kogene vand (de fleste steder er der el-kedel) ud over (fin valsede) havregryn i en skål. Sæt en tallerken eller andet som kan bruges som låg over. Vent i et par minutter. Rør rundt og vupti, så er der havregrød. På denne måde kommer man virkelig langt med en pakke (medbragte) havegryn.
  • Rosiner til flyveturen! De er både gode til at holde den lille beskæftiget (sviner ikke så meget) og er mega gode til at sikre, at der bliver gumlet (og derved trykudlignet) under landing, som ofte varer i så langtid, at en flaske/amning ikke kan gøre det.
  • Mad på “pose”! Selvom hun får “almindeligt” mad til alle måltider bliver hun mildest talt dybt distraheret af at spise ude hele tiden. Thai’erne er meget søde og børneglade, så størstedelen af måltiderne går med at kigge efter dem og vinke (eller hvad man kan kalde de ustyrlige fagter hun gør), derfor er det rart, at hun til tider kan få lidt nem “pose” mad. Vi bruger dem naturligvis også, når vi spiser på gadekøkken..
  • Anti-bakterie på spray! Vi har det sædvanlige gele-agtige med, men har også købt en spray på apoteket. Mega smart til at afspritte det lille “bord” på de fleste babystole. Sagen er nemlig den, at uanset hvor meget vi prøver, så kan vi ikke undgå, at hun kører mad og hænder rundt på det lille bord, for dernæst at putte det hele i munden (altså ikke bordet. Eller jo, hun har faktisk både slikket på bord og armlæn og rygstøtte – flere gange)..

Vi burde have medbragt:

  • Urtekniv med “cover”! Børn under 1 år må ikke vaccineres mod hepatitis A og derfor må de bl.a. ikke få skåret frugt medmindre det er skyllet i flaske vand – eller man selv har skåret det ud af “skallen”. Bananer er naturligvis nemme, men her er så meget lækker frugt, at vi nu render rundt med en kæmpe Thai-kniv, som ingen nytte har, når vi kommer hjem – men som sikrer, at vi kan give hende frisk frugt på farten. (Husk, at kniven IKKE skal i håndbagagen)
  • Flere vådservietter! Vi bruger bunker af dem derhjemme og mindst ligeså mange her. Forskellen er bare, at vi pt. kun har fundet dem til 50 kr. pr. pakke!!! Jeps – det kan gå hen og blive ret så dyrt! Håber, at vi finder dem billigere det næste sted vi er.
  • Modermælkserstatning! Har endnu ikke set skyggen af det og ved, at vores pakke ikke holder til vi skal hjem… Satser på at finde noget det næste sted – ellers må vi tage til et “rigtig” supermarked (hvis det findes)! Thai babyer MÅ også have brug for erstatning i ny og næ…

Selvom hun er lille er hun “boss”..

fullsizerender-1fullsizerender-2

   

2 kommentarer

  • MariaA

    50 kr for vådservietter 😣 Hvis I kan finde de der skumservietter (muligvis et apotek) kan I smide dem i en pose og hælde en flaske vand på! Ha en fantastisk tur med den lækreste baby;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fru Bevares

      Tak for det gode råd! Vi er flyttet og har i dag fundet et kæmpe supermarked med MEGET billigere vådservietter og bleer – så jeg har hamstret!

      Glædelig jul!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babyrejsetips #1 – myg