Årets julegavehøst!

Shit! (Bogstaveligt)

Hvad gør man, når det er 30 grader i skyggen og der er varmeknopper i mellem alle dellerne (og dem er der mange af) på Noodle? Man tager hendes tøj af og dernæst tager man hendes ble af…

Musse er (selvfølgelig) imod min ingen-ble-politik og er mildest talt skrækslagen for, at den mindste dråbe tis skal ramme ham!! Jeg er ikke længere bange for lidt tis og eftersom Noodle maks laver bumelum én gang om dagen (oftest om morgenen), kan jeg ikke se, hvorfor hun hele tiden skal have ble på i denne varme. Indtil i dag har vi (næsten) klarer det uden “spild” af nogen art, men i dag skete det… 🙈😱

Vi havde været mange timer ved poolen og Noodle sagde STOP (med andre ord hun var vildt pylret). Derfor gik jeg med hende ned på værelset imens Musse pakkede alle vores ting sammen (og det er ikke så lidt) og betalte vores regning (fra watermelon shakes, chicken satay og mangosalat med oksekød) – jeps vi lever det hårde liv!

Da Noodle og jeg kom ned tog jeg bleen af hende (denne gang fordi den var våd af at lege i vand). Hun kravlede lidt rundt i soveværelset og lavede pludselig sit “presse ansigt”. Jeg fik råbt:” vent!” (som om hun forstår) og løb ind i “stuen” for at hente en ble. Jeg var IKKE hurtig nok! Ikke nok med at hun havde leveret en fin “gave”, så var hun også kravlet lidt væk (uden at kravle “uden om”)! 😱🙈😫😷

Heldigvis havde jeg stadig kun badetøj på og kunne derfor nappe hende direkte med ud i bruseren! Hvad jeg ikke havde overvejet var, at det ikke var sådan liiige til at skylle af og hvad jeg slet ikke havde overvejet var, at jeg skulle “jagte” 💩 med bruserens stråler for at sikre, at det hele blev skyllet ud i risten!! Først da jeg var færdig med mit vandshow kom Musse ind og jeg fik råbt:”Pas på der er 💩 på gulvet!” (En sætning jeg havde håbet på aldrig skulle komme fra mig!)

Imens Musse fik tørret den (nu våde) Noodle og fikset en ble (i grunden burde det netop på det tidspunkt være “safe” at køre uden ble, men jeg var ikke klar over, om mit “vent!” fik hende til at “knibe” og gemme lidt til senere), skulle jeg “rydde op” på soveværelsesgulvet.. Jeg er typen som får “opkastfornemmelser” af det mindste, så “oprydningen” var ikke lydløs… Noodle syntes, at mine gag-lyde var sjove, så hun stak i et grin! Bevares, så var der da én, som syntes, at det var sjovt!

Det er stadig uklart, om hun skal have ble på hele dagen i morgen…

img_4969

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årets julegavehøst!